Tobias Lund Jensen skiftede i 2022 fra OB til Club Brügges ungdomsafdeling.
Siden har udviklingen taget fart for den unge dansker, som for to år siden fik forlænget sin aftale.
Nu har angriberen igen forlænget sin kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.
I samme ombæring er han blevet udlejet til østrigske SV Ried, oplyser den belgiske storklub.
Club Brugge skriver, at aftalen indeholder en købsoption, som Ried kan gøre brug af frem til starten af næste sæson.
Lund Jensen har også markeret sig i UEFA Youth League, hvor han står noteret for fire mål og to assists i 19 kampe. I sidste sæson, hvor Club NXT U19 nåede finalen, spillede Tobias 11 kampe og bidrog med seks målscorende aktioner i form af mål eller assists.
På internationalt plan har Lund Jensen allerede repræsenteret de danske ungdomslandshold fra U16 til U19. På tværs af årgangene har han spillet 39 landskampe og scoret 12 mål.


Club Brugge
Jupiler Pro League
































