




Konstantinos Karetsas måtte forlade banen på en båre efter blot 26 minutter af Dortmunds Champions League-opgør mod Villarreal.
Den græske offensivspiller blev udskiftet efter pludselige problemer med blodcirkulationen og måtte efterfølgende på hospitalet til yderligere undersøgelser.
Efter kampen var Dortmunds sportsdirektør Ole Book tydeligt bekymret.
- Vi ved ikke meget mere. Han blev udskiftet på grund af problemer med blodcirkulationen. Det kom meget pludseligt.
- Han blev kørt på hospitalet til yderligere undersøgelser, og han er stadig der, udtaler Ole Book efter kampen ifølge Sport1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Situationen lagde en alvorlig dæmper på glæden over Dortmunds 3-2-sejr.
- Vi var alle ret påvirkede og chokerede. Vi var bekymrede for drengen. Det var ikke en god følelse, da endnu en spiller med så meget kvalitet måtte forlade banen. Det ramte os alle.
- Jeg gik med ham ud, men han var ikke rigtig i stand til at tale på det tidspunkt.
Nu venter klubben på nyt om Karetsas.

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
Dortmund
Champions League

























