Efter godt og vel to år i motorsportsbranchen hos Ferrari vender Alex Rasmussen tilbage til fodboldens verden.
Como, der i seneste sæson sluttede på en flot fjerdeplads i Serie A, har ansat danskeren som ny kommerciel direktør.
Alex Rasmussen har fortid i AC Milan og FC København og får i Como ansvaret for klubbens kommercielle strategi med fokus på langsigtede partnerskaber og nye muligheder for international vækst, oplyser italienerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For mig er Como 1907 en af de mest unikke klubber i sportens verden med en klar ambition om at tænke anderledes og skabe nye muligheder i krydsfeltet mellem sport, livsstil, turisme og teknologi.
- Jeg er virkelig spændt på det, der venter forude, og jeg kan ikke vente med at hjælpe klubben med at tage de næste skridt på rejsen, skriver Alex Rasmussen på Linkedin.
I den sportslige afdeling står Cesc Fabregas i spidsen for Como som cheftræner.

Como
Serie A






















