2025-01-06 09:01:30

Corinthians-profil sigtet for uagtsomt manddrab

Den argentinske midtbanespiller Rodrigo Garro blev søndag sigtet for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke, hvor en motorcyklist afgik ved døden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - 1. runde

FT

BGT

1 - 2

COR

Corinthians-profilen Rodrigo Garro er omdrejningspunktet i en tragisk sag fra weekenden. 

Søndag blev den argentinske midtbanespiller sigtet for uagtsomt manddrab efter en ulykke, hvor en motorcyklist afgik ved døden i Garros hjemby General Pico i Argentina. 

Det skriver Reuters. 

Ulykken fandt sted lørdag morgen, hvor offeret, en 30-årig mand ved navn Nicolas Chiaraviglio, døde på stedet, efter at hans motorcykel blev ramt af en pickup-truck. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa Sudamericana -Corinthians-profil sigtet for uagtsomt manddrab
Foto: Christian Caluoti/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter søndagens retsmøde fortalte Garros advokat, David Divan, ifølge Reuters, at hans klient er dybt chokeret over ulykken, som han i øvrigt er villig til at samarbejde med efterforskningen af. 

Divan understregede videre, at Garro ikke bliver tilbageholdt, mens man afventer retssagen. Han har således planer om at vende retur til Corinthians i Brasilien. 

Den 27-årige midtbanespiller har spillet i den brasilianske klub siden starten af 2024. 

Han står lige nu noteret for 13 mål og 14 assists i 62 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - 1. runde

FT

BGT

1 - 2

COR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce