2024-11-21 07:00:56

Costa Rica fyrer landstræner

Costa Rica har valgt at fyre Claudio Vivas, efter nationen røg ud af CONCACAF Nations League-kvartfinalerne til Panama. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Claudio Vivas er færdig som landstræner for Costa Rica. 

Det oplyser landets fodboldforbund ifølge Reuters.

Meldingen kommer to dage efter, at nationen røg ud til Panama i CONCACAF Nations League-kvartfinalerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

CONCACAF Nations League 1 -Costa Rica fyrer landstræner
Foto: Martin Bernetti/AFP/Ritzau Scanpix

Den argentinske træner Claudio Vivas havde kun været på posten i tre måneder, efter at hans landsmand Gustavo Alfaro trak sig for at blive træner for Paraguay.

Den 56-årige nu tidligere landstræner nåede seks kampe i spidsen for Costa Rica, hvor det blev til to sejre, tre uafgjorte og et nederlag.

Kvartfinalerne mod Panama endte i et samlet 2-3-nederlag.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce