




Det så grimt ud, da Millwall-keeperen Liam Roberts ramte Crystal Palaces angriber Jean-Philippe Mateta med en høj fod i hovedet.
Palace vandt kampen 3-1, men det var Matetas skade, som fyldte, da cheftræner Oliver Glasner snakkede med BBC efter opgøret.
- Han er ved bevidsthed, og han er på hospitalet. Hans øre ser forfærdeligt ud. Det er en meget alvorlig skade, så vi håber det bedste for ham.
- Vi er ikke rigtig glade, vi kan ikke være rigtig glade. Selvfølgelig er det en stor sejr, og vi er i kvartfinalen, men når man mister en spiller, især med en sådan forseelse, har man to forskellige følelser i maven.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ærligt talt, jeg ville ikke se det, men jeg så det, og det er forfærdeligt.
- Jeg er sikker på, at målmanden ikke ønskede at skade Mateta i denne situation, ingen spiller ønsker det. Jeg vil ikke bebrejde ham, men det er en frygtelig forseelse.
Mateta har scoret 12 mål i denne Premier League-sæson.

Crystal Palace
FA Cup
































