Kvindernes EM-slutrunde i 2029 kommer ikke til Danmark.
DBU havde ellers sammen med det svenske fodboldforbund forsøgt at lægge billet ind på slutrunden, men UEFA's valg faldt i stedet på Tyskland.
Selv om det ikke har fyldt meget for kvindelandsholdets Mille Gejl, er der alligevel en smule ærgrelse at spore.
- Det er ikke, fordi det har fyldt vildt meget internt i truppen, men personligt synes jeg, at det havde været vildt fedt. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
- Vi så jo, hvilken fantastisk stemning der var i Danmark, da herrerne var på hjemmebane i 2021, og det havde da været fedt selv at prøve. Men det er ikke noget, der har fyldt meget.
Det er ikke første gang, at DBU forsøger at få kvindernes EM-slutrunde til Danmark. Også EM i 2025 bød forbundet uden succes.
Gejl forstår godt ivrigheden efter at få turneringen afholdt på dansk jord.
- Det kan jeg sagtens forstå. Det skaber noget opmærksomhed, og den udvikling, der allerede er i kvindefodbolden, kunne man få skubbet endnu mere til, siger Gejl.
Danmark åbner VM-kvalifikationen i Horsens den 3. marts, hvor Serbien kommer fordi. Fire dage senere gælder det Italien på udebane.
Her er Mille Gejl en del af truppen, som du kan se her.


Danmark (k)






























