Der er comeback på det danske kvindelandshold.
Sara Thrige har imponeret stort i PSV Eindhoven, og derfor får hun nu igen chancen i de røde og hvide farver.
Hun har ikke været udtaget siden samlingen i sommer, mens præstationerne i Holland har gjort, at landstræner Andrée Jeglertz nu har udpeget hende.
- Hun har været inde og ude af truppen. Når man ser hende spille på sit klubhold i dag, spiller hun en ret vigtig rolle på sit hold.
- Hun spiller med mere selvtillid, end hun gjorde før. Jeg tror også, at hvis dette landshold skal præstere, er vi nødt til at have spillere, der har nøgleroller på deres klubhold.
- Det handler om selvtillid og tillid, og derfor er Sara med igen, siger Andrée Jeglertz til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En udfordring med Sara
Sara Thrige fik sin debut for Danmark helt tilbage i 2016.
Siden er det blevet til 27 kampe, men ingen af dem er kommet under Andrée Jeglertz, som blev landstræner sidste år.
Jeglertz indrømmer da også, at det ikke har været helt nemt at finde plads til Thrige på holdet.
- Vi har snakket en del om hende. For det, der både er fordelen og ulempen ved hende, er, at hun kan spille så mange forskellige roller og på så mange forskellige positioner.
- Det gør hende god i en trup. Men det, hun også selv har følt, er, at hun virkelig gerne vil vide, hvad vi skal bruge hende til. Så hun ved, at det er her, at hun skal konkurrere.

Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
- Det har været en udfordring med hende at finde ud af. Vi har snakket om, hvor vi kunne bruge hende bedst, men det har så også betydet, at konkurrencesituationen har været hård for hende hele tiden.
- Men jeg synes, hun er en god fodboldspiller, og det bliver spændende at se, hvilke skridt hun har taget i forhold til tidligere, nu hvor hun er på vej tilbage.
Thrige er forsvarsspiller, hvor hun er bedst på højrebacken. Det er derfor den plads, at hun i næste uge skal forsøge at sætte sig på under Jeglertz.
Men da Bold talte med landstræneren onsdag formiddag i Brøndby, vidste Thrige faktisk ikke, at hun var blevet udtaget.
- Haha, nej. Jeg har ikke talt med hende endnu.
Det må derfor være en glædelig nyhed, som er tikket ind nede i Holland til 28-årige Sara Thrige.

Foto: PSV Eindhoven
Danmark har kvalificeret sig til EM næste sommer, og derfor er der blot tale om en venskabskamp denne samling.
Her gælder det Island den 2. december på træningslejren i Spanien.

Danmark (k)































