VM 2023 -Sofie Junge jubler over vild udvikling: Bare jeg var ti år yngre
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-07-13 11:00:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sofie Junge jubler over vild udvikling: Bare jeg var ti år yngre

Sofie Junge Pedersen er stolt over den udvikling, som kvindefodbolden har taget. Hun ville derfor ønske, at hun var ti år yngre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Australien
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM 2023 - 1. runde

FT

DAN

1 - 0

KIN

Sofie Junge Pedersen kan skrive flere imponerende ting på sit cv, men der har altid manglet noget.

Den danske midtbanemotor har nemlig aldrig prøvet kræfter med et VM, men nu er tiden endelig kommet.

Inter-danskeren er nemlig med Danmark til VM i Australien og New Zealand, hvor kvindefodbolden er klar til at vise sig frem for hele verden.

VM Down Under er udset til at blive den største slutrunde på kvindesiden nogensinde, og det glæder Junge sig over.

- Det betyder meget for mig. Nogle gange ønsker jeg faktisk, at jeg er ti år yngre, så jeg kunne opleve det endnu mere, siger 31-årige Sofie Jung Pedersen med et til bold.dk.

- Men der er også noget ved at have været en del af rejsen. Selvom det selvfølgelig kommer til at vokse endnu mere, også når jeg engang er stoppet.

- Så det er bare fantastisk at mærke, at der virkelig sker noget, og at der er så mange, som har fået øjne op for kvindefodbold.

bold.dk talte med Sofie Junge Pedersen på landsholdets hotel i Perth, Australien.

Her var det tydeligt at mærke på den erfarne midtbanespiller, at muligheden for at glæde andre er massiv.

- EM var også fantastisk at spille, men jeg forventer, at VM bliver endnu større, fordi det er jo for hele verden. 

- Nu skaber man ikke kun glæde for sig selv, men forhåbentlig kan piger og kvinder i alle dele af verden få samme glæde, og det er fantastisk.

Sofie Junge Pedersen tilføjer desuden, at hun også håber, at sommerens VM-slutrunde kan skabe glæde rundt i Danmark.

Det starter den 22. juli, når Danmark indleder mod Kina, hvor bold.dk vil være på plads i Perth.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM 2023 - 1. runde

FT

DAN

1 - 0

KIN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce