- Vi kunne lige så godt hælde olie ud over fodboldbanen og tænde ild til den, skriver spillerne blandt andet i brevet.
Sådan lyder det blandt andet fra 100 kvindelige fodboldspillere i et åbent brev til FIFA.
Det skriver TV 2.
I brevet retter spillerne skarp kritik mod FIFA, der har indgået en aftale med olieselskabet Aramco, som er ejet af Saudi-Arabien.
- FIFA har solgt deres principper. Vi fortjener langt bedre end en aftale med en sponsor, der er vores værste mareridt, lyder det videre i brevet.
Artiklen fortsætter efter billedet

TV 2 har snakket med en af initiativtagerne til brevet, danske Sofie Junge.
Her fortæller hun, at hun mener, at FIFA med sponsoratet hjælper Aramco med at distancere sig selv fra deres skadelige behandling af kvinder og planeten.
- Vi har i mange år i kvindefodbold kæmpet for ligestilling, LGBTQ+-rettigheder, inklusion og kønslighed.
- Så at blive sat til at promovere den største statsejede olievirksomhed i verden, der tilmed er ejet af Saudi-Arabien, som diskriminerer kvinder og menneskerettigheder, det kan og vil vi ikke stå på mål for, fortæller den danske landsholdsspiller.
I et skriftligt svar til TV 2, oplyser FIFA, at de værdsætter samarbejdet med Aramco og deres mange andre kommercielle partnere, men vil ikke komme ind på, om organisationen vil ændre samarbejdets karaktér med Aramco.


Danmark (k)



































