2024-10-14 18:00:00

Danske U17-talenter jagter førsteplads: Bliver endnu vildere

Det danske U17-landshold kan tirsdag sikre sig førstepladsen i første gruppefase i EM-kvalifikationen. De danske talenter ser frem til en stor oplevelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DU1

0 - 1

AUS

Sydbank Park i Haderslev danner tirsdag eftermiddag ramme om en gruppefinale i kvalifikationen til U17-EM. 

Her kan det danske landshold med minimum en uafgjort sikre sig førstepladsen i den første gruppefase, når der venter en hjemmekamp mod Østrig.  

Danmark er sikret videre avancement, men førstepladsen er vigtig, da den giver adgang til en lettere lodtrækning i anden gruppefase. 

Her vil en førsteplads betyde, at man bliver parret med en enkelt førsteplads og to andenpladser. Ender tirsdagens opgør med et nederlag, vil man i stedet trække to førstepladser og en enkelt andenplads i næste grupperunde. 

AC Horsens-talentet Oscar Karimi Mandrup vil slippe håndbremsen og angribe østrigerne. 

- Det bliver en fed kamp, vi spiller jo om førstepladsen i puljen. Østrig ser gode ud, men vi er ikke bange for dem, og jeg synes, det er et hold, vi skal slå, udtaler Mandrup til Bold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U17 Kvalifikation -Danske U17-talenter jagter førsteplads: Bliver endnu vildere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den holdning deler FC København-talentet Tristan Aldcroft Pandruo. 

- Vi kommer til at gå ind til kampen for at vinde. Vi skal bare smadre igennem, for vi har altid samme tilgang - vi vil vinde. 

Midtbanespilleren erkender, at favoritværdigheden nok er hos Danmark. 

- Vi er jo på førstepladsen, men det er vigtigt, at vi ikke undervurderer dem. Vi er nok en smule favoritter, hvis man ser på gruppen.

Mod Luxembourg fik de danske talenter en god oplevelse, da der var flot fremmøde i Kolding. 

Tirsdag aften håber Tristan Aldcroft Pandruo at se en masse glade danskere på tribunen på Sydbank Park.  

- Det bliver en stor oplevelse. Nu fik vi en forsmag på det senest, da vi spillede mod Luxembourg. Der kom mange mennesker, men jeg tror, det bliver vildere mod Østrig. Jeg glæder mig helt vildt, der bliver forhåbentlig god stemning på et fedt stadion, afslutter midtbanetalentet til Bold. 

Danmarks opgør mod Østrig spilles onsdag klokken 15.00. Der er gratis entre, og fanzonen åbner en time før kampstart.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DU1

0 - 1

AUS

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce