2026-09-08 13:19:04

Villarreal har kun solgt 39 billetter til BVB-kamp

Villarreal har blot solgt 39 billetter til de medrejsende fans til tirsdagens Champions League-kamp i Dortmund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

I dag d. 8. sep 21:00

DOR

vs

VIL

Normalt er der proppet på Signal Iduna Park, når Dortmund spiller Champions League.

Men når Dortmund tirsdag aften tager imod Villarreal, vil en del af stadion stå tomt.

Omkring 4.000 pladser i det nordøstlige hjørne af stadion bliver nemlig ikke taget i brug, og det skyldes, at Villarreal ikke har solgt ret mange billetter til opgøret.

Ifølge Bild har blot 39 Villarreal-fans købt billet til kampen, og de bliver flyttet til en sektion på vesttribunen, mens det nordøstlige hjørne forbliver tomt.

I Champions League har udehold krav på en billetkvote svarende til fem procent af stadionets kapacitet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Villarreal har kun solgt 39 billetter til BVB-kamp
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Villarreal havde samtidig meldt ud, at klubben kun ville sælge siddepladser, og det gav Dortmund mulighed for at sælge ståpladserne i den nederste del af tribunen til egne fans.

Men med så kort varsel er det ikke muligt at omdanne det nordøstlige hjørne til en hjemmeafdeling, lyder det.

Derfor kommer Signal Iduna Park til at være langt fra udsolgt.

Dortmund har normalt plads til 81.365 tilskuere, men klubben forventer denne gang omkring 77.000 på lægterne.

Trods den spæde opbakning fra Villarreal-fansene på lægterne forventer Dortmund-træner Niko Kovac, at det bliver en svær kamp.

- De har en ny træner nu, men de spiller stadig den spanske stil med meget boldbesiddelse. De er teknisk meget dygtige og meget præcise i deres udførelse, siger Kovac ifølge Bild.

- Vi skal sørge for at begrænse deres boldbesiddelse. Når vi har bolden, kan de ikke spille deres spil og bliver nødt til at forsvare mere, hvilket forhåbentlig passer os bedre. Det bliver en meget svær kamp.

Kampen mellem Dortmund og Villarreal fløjtes i gang tirsdag klokken 21.00.

Podcast Cover

Riemer lurer på Superliga-kaniner

Hattrick | Afsnit 16

Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.

Læs mere
-17:17

Holdet

Gør Champions League endnu sjovere

Sæt dit hold i Champions Manager 2026-27, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere er i aktion. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til første fløjt på tirsdag kl. 18.45!

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

I dag d. 8. sep 21:00

DOR

vs

VIL

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce