2024-03-21 17:30:00

Unge danskere forventer og drømmer om EM

Det danske U17-landshold sigter målrettet efter at kvalificere sig til EM. Det vil være en stor drøm, lyder det i den danske lejr.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 2. runde

FT

S17

0 - 1

DU1

Danmark kan dufte en EM-billet med U17-landsholdet.

Det danske landshold er i øjeblikket i Georgien, hvor der spilles Elite Round. Et puljespil, hvor Tyrkiet, Serbien, Georgien og Danmark kæmper og en plads til slutrunden.

Onsdag indledte Danmark puljespillet med 0-0 med Tyrkiet, men det resultat har ikke slået de unge danskere ud. Faktisk slet ikke.

- Det var sådan lidt en blandet følelse efter kampen. Vi havde selvfølgelig håbet på en sejr, men det er heller ikke et dårligt resultat mod det hold, som var seedet etter i gruppen. Nu bliver vores næste kampe ret vigtige i forhold til at gå videre, udtaler Ajax-spilleren Lasse Abildgaard til Bold.

Lørdag venter anden gruppekamp mod Serbien, inden der tirsdag spilles sidste kamp mod Georgien. Der er krav om en sejr, lyder det videre.

- Vi ville gå efter at vinde de kommende kampe uanset hvad, men især nu, hvor vi ikke fik de tre point i første kamp, så er det virkelig vigtigt, at vi vinder den næste.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U17 Kvalifikation -Unge danskere forventer og drømmer om EM
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det bliver en svær kamp. Vi skal nok regne med, at de kommer med 110 procent i alle dueller, så vi skal forsøge at spille rundt om dem, udtaler Lasse Abildgaard.

Også FCK-talentet Oliver Højer er fortsat positiv. Det ene point mod Tyrkiet ændrer ikke noget som helst, lyder det.

- Jeg synes egentlig, at et point efter én kamp ikke er det værste i hele verden. Jeg synes ikke, at vores chancer for at komme til EM er blevet mindre af den grund.

- Vi har alle sammen en blanding af en forventning og en drøm om at komme til EM. Det ene point var okay, men nu ved vi også, at vi helst skal have tre point i begge de sidste kampe. Det bør egentlig give os meget gode chancer for at komme videre.

- Vi ved alle, at vi har kvaliteten til at komme til EM, så det forventes der nok lidt.

En EM-billet vil være meget stort for alle omkring holdet. Det vil give en unik mulighed for at måle sig med de største nationer, lyder det.

- Det vil være vanvittigt. Vi går alle rundt og tænker på, hvor stort det vil være at komme til så stor en international turnering, hvor vi kan matche os med de bedste landshold fra Europa, afslutter Oliver Højer til Bold.

Vinderen af gruppespillet er sikret en plads til EM-slutrunden på Cypern. De syv bedste andenpladser kommer også til EM, som spilles fra maj til juni.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 2. runde

FT

S17

0 - 1

DU1

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce