I sommer under VM sad Mikkel Damsgaard og heppede lidt på Norge. Det gjorde store dele af Danmark formentlig efter den mission, som Ståle Solbakkens tropper var på.
Det undertippede mandskab, der overraskende alt og alle. Den fortælling kan alle lide. Specielt når vi er fra Skandinavien.
- Jeg tror, mange danskere holdt lidt med Norge ved VM. Nu er det overstået, siger Mikkel Damsgaard, der altså har lagt sympatien for nordmændene på hylden.
Han rejser til Norge for at sikre Danmark en god start i Nations League.
Og endnu vigtigere: Genskabe tilliden til de danske fans. For lige netop på det område, mener han, at Danmark har noget at rette op på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler, vi har noget at bevise. Vi skal vise noget nyt. Vi skal igen gøre det danske landshold spændende for de danske fans, siger Mikkel Damsgaard og uddyber:
- Vi har haft skuffende resultater. Derfor er vi nu i gang med at bygge noget nyt op. Vi skal ikke glippe endnu en slutrunde. Selv om der er lang tid til EM, skal vi blive bedre, siger Mikkel Damsgaard.
Landstræneren har lagt op til at bruge hans evner i en mere central rolle frem for ude til venstre.
Det vil han, fordi Damsgaard på den måde kan få større indflydelse på det danske spil.
En plads, han også vil foretrække, hvis han selv kan bestemme.
- Jeg er bedst centralt, men jeg kan godt trække lidt ind fra venstre, forklarer han.

Damsgaard og Brentford har fået en drømmestart i Premier League.
De har endnu ikke tabt og er aktuelt på en fjerdeplads.
- Vi ved, at det hurtigt kan vende, hvis du taber et par kampe. Jeg er utrolig glad for den start, vi har fået.
- Jeg har spillet godt og føler, jeg er et rigtig godt sted lige nu, hvor vi har mange gode spillere og roterer en del, forklarer Mikkel Damsgaard, der foreløbig hverken står noteret for assist eller mål i sæsonen.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Danmark































