Det bliver i den grad en tur ned ad Memory Lane, når Danmark møder San Marino i Parken.
DBU har tirsdag meddelt, at man i forbindelse med kampen vil invitere samtlige tidligere landsholdsspillere.
Her byder DBU på en hyldest, middag og landskamp for de tidligere helte, og det har skabt glæde hos fodbolddirektør Peter Møller.
- Vi glæder vi os til at dele Parkens store fællesskab med de landsholdsspillere, som det nuværende landshold står på skuldrene af.
- Landsholdsfodbold har i årtier samlet og begejstret danske fans, og mange af os kan huske spillere fra vores egen barndom.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor er det en kæmpe fornøjelse at byde velkommen til vores helte fra så mange generationer af landshold til opgøret mod San Marino.
- Jeg er overbevist om, at spillerne får en fornøjelig aften, hvor gamle anekdoter og fælles minder og oplevelser bliver vendt, siger Peter Møller til DBU's hjemmeside.
DBU skriver, at det kommer til at blive til et gensyn med spillere som Jens Jørn Bertelsen, Troels Rasmussen, John Faxe Jensen, Allan Nielsen, Ebbe Sand, Stig Tøfting og Jesper Grønkjær.
Der vil også komme landsholdsspillere, som fik deres debut i rødt og hvidt helt tilbage i 1960'erne.
Danmarks kamp mod San Marino i EM-kvalifikationen spilles den 7. september.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark



































