2025-11-16 00:33:51

Flere syge på landsholdet: Lægen er på det

To spillere og et stabsmedlem på landsholdet ligger syge, men landstræner Brian Riemer er fortrøstningsfuld i forhold til at få alle mand klar til gruppefinalen mod Skotland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

11'
10
Mikkel Damsgaard
Mål
62'
11
Valeri Gromyko
Mål
65'
12
Nikita Demchenko
Mål
79'
22
Gustav Isaksen
Mål

Der er sygdom i omløb i landsholdslejren. 

Kort før kickoff mod Belarus lørdag aften kom det frem, at Rasmus Højlund lå syg og derfor var blevet hjemme på Marienlyst Strandhotel, og efter kampen står det klart, at flere er ramte. 

Det fortæller landstræner Brian Riemer til Bold og øvrige medier i mixed zone efter det skuffende 2-2-opgør.

- Lige nu ligger Joachim Andersen, Rasmus Højlund og et stabsmedlem syge, og så har der været nogle, der har haft lidt småting, men det er ikke noget, der bekymrer os, siger Riemer og fortsætter. 

- Vi er i en situation, hvor lægen er på det. Det er sæson for sådan nogle ting, og man kan ikke gardere sig 100 procent, men vi gør alt, hvad vi kan. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Flere syge på landsholdet: Lægen er på det
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Lige nu er vores håb og vurdering, at vi har fået sat en prop i det, og at vi på tirsdag har 24 mand, som er fit for fight og klar til at spille, siger landstræneren. 

Han medgiver, at det set udefra kan lyde bekymrende med sygdom forud for en gruppefinale om at komme med til VM, men han finder ro i den vurdering, der foreligger lige nu. 

- Hvis du spørger mig, om jeg ville have ønsket, at der ikke havde været noget sygdom i dag - og i øvrigt også på tirsdag - så er det selvfølgelig svaret. Men det er jo en naturlig del af det her. 

- Der er mange ting, I ikke ved, og der er også mange ting, vi ikke ved om Grækenland. Det er jo sæson for sådan nogle ting, og derfor må vi bare tage det, som det kommer. Der er også forskel på at have lidt, men stadig kunne spille, og at ligge i sengen. 

- Der er mange faktorer her, og lige nu forholder vi os til vurderingen, som er, at vi er klar til at spille på tirsdag med alle mand. 

Forventer du at skulle lave udskiftninger på baggrund af de to spillere, der ligger syge lige nu? 

- Nej, overhovedet ikke. Vi er ikke bekymrede. Det var superærgerligt, at vi måtte undvære folk i dag. Det skal jeg være den første til at sige. Men det var sådan, det var, og vurderingen er, at de bliver klar, og derfor skal de selvfølgelig ikke skiftes ud, fordi det er de spillere, vi gerne vil have med til Skotland, siger Riemer og giver et forbehold.

- Jeg kan jo ikke fortælle dig, hvordan situationen er i morgen og på mandag. Vi kigger på det løbende, og lige nu er vi positive, afslutter landstræneren. 

Tidligere på lørdagen blev Joachim Andersen siet fra truppen til opgøret mod Belarus. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

11'
10
Mikkel Damsgaard
Mål
62'
11
Valeri Gromyko
Mål
65'
12
Nikita Demchenko
Mål
79'
22
Gustav Isaksen
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce