EM -Karakterer: Alt for mange danskere under niveau
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-06-16 23:00:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Karakterer: Alt for mange danskere under niveau

Danmark slap fredag aften af sted med en 1-0-sejr over Nordirland, men Kasper Hjulmands tropper spillede langt fra op til niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 4. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Det danske landshold hentede tre vigtige point i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Nordirland.

Spillet var dog langt fra prangende i 1-0-sejren, hvor tempoet og de offensive takter haltede gevaldigt.

I overtiden var det tæt på at gå helt galt, da Nordirland fik bolden i mål, men heldigvis for Danmark blev scoringen underkendt på grund af offside.

bold.dk kommer her med et bud på, hvordan de danske spillere præsterede i opgøret.

Karaktererne går fra 1-10, hvor 1 er helt håbløst, mens 10 er helt exceptionelt. 5 er en middel præstation.

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

Kasper Schmeichel - 5
Stod i nummer 22 for at hædre og ære Lars Høgh. Den 36-årige keeper lavede en god redning efter knap en time. Schmeichel havde generelt en rolig dag på kontoret, men i overtiden gik bolden ind bag ham. Scoringen blev dog underkendt på grund af offside.

Joachim Andersen - 4
Crystal Palace-stopperen var solid i forsvaret og fik en del plads med bolden. Det udnyttede Andersen fint, og han var derfor med i flere offensive aktioner for Danmark.

Simon Kjær - 4
Landskamp nummer 125 for den 34-årige stopper, der lå i midten af forsvaret. Kjær lavede flere fejlafleveringer i starten af kampen, men han spillede sig op og var generelt stærk i duellerne.

Andreas Christensen - 5
Andreas Christensen var som altid god og rolig med bolden. Godkendt præstation af Barcelona-spilleren, der gjorde, hvad han skulle.

Joakim Mæhle - 4
Venstrebacken var involveret i en del uforløste ting og snublede flere gange i bolden. Mæhles indlæg lige efter pausen, der i sidste ende resulterede i et mål til Jonas Wind, trækker op.

Andreas Skov Olsen - 4
Han startede i en rolle som meget offensiv wingback, men hans position var svær at blive klog på. Skov Olsen udfordrede meget og var ofte farlig for Danmark.

Pierre-Emile Højbjerg - 4
Danmark havde momentvis problemer med at dominere den centrale midtbane - blandt andet fordi Højbjerg fyldte for lidt. Tottenham-spilleren løftede sit niveau i anden halvleg, hvor han desuden var tæt på at score et drømmemål. 

Christian Eriksen - 4
Eriksen kæmpede med at finde fodfæste i en mere tilbagetrukket rolle. Den danske kreatør kom dog efter det i anden halvleg, hvor han blandt andet leverede en sukkerbold til Rasmus Højlund.

Jonas Wind - 6
Wind bragte Danmark i front med en fin scoring kort inde i anden halvleg og var generelt en af de spillere, der forsøgte at sætte skub i landsholdets offensive spil. 

Martin Braithwaite - 3
Martin Braithwaite leverede en meget usynlig indsats, idet han ikke var involveret i særlig meget. Espanyol-angriberen forsøgte sig med et par soloture, men det løb alt for ofte ud i sandet.

Rasmus Højlund - 4
Efter fem mål i to kampe ved seneste landsholdssamling var forventningerne høje til unge Højlund, men Atalanta-angriberen var ganske usynlig i store dele af fredagens kamp. Brændte desuden en stor chance i anden halvleg.

Indskiftere:

Jens Stryger Larsen
Uden bedømmelse (indskiftet efter 73)

Mikkel Damsgaard
Uden bedømmelse (indskiftet efter 73)

Rasmus Nissen Kristensen
Uden bedømmelse (indskiftet efter 80)

Jesper Lindstrøm
Uden bedømmelse (indskiftet efter 80)

Mohamed Daramy
Uden bedømmelse (indskiftet efter 92)

Træneren:

Kasper Hjulmand - 2
Selv om Danmark slap af sted med en sejr, var fredagens indsats langt fra prangende. Landsholdet havde problemer med at kreere chancer, hvilket i sidste ende er Kasper Hjulmands ansvar. Der kan blandt andet stilles spørgsmålstegn ved landstrænerens valg af tre stoppere fra start.

Hvordan vurderer du de danske spilleres indsats imod Nordirland? Giv dit bud i kommentarfeltet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 4. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce