2023-10-17 22:49:00

Karakterer: Skandaløs dansk indsats mod verdens ringeste

Selv om Danmark slog San Marino, er der grund til bekymring efter en jammerlig indsats mod verdens dårligste landshold. Her er bold.dk's karakterer fra opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i San Marino

Det danske landshold leverede en yderst kritisabel præstation mod San Marino i tirsdagens EM-kvalifikationskamp. 

Danmark vandt opgøret med 2-1, men det er ganske enkelt for ringe mod nationen, der skraber bunden på FIFA's verdensrangliste. 

bold.dk kommer her med et bud på, hvordan de danske spillere præsterede i opgøret. 

Karaktererne går fra 1-10, hvor 1 er helt håbløst, mens 10 er helt exceptionelt. 5 er en middel præstation. 

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter. 

Kasper Schmeichel – 2
Kasper Schmeichel havde ellers en rolig dag på kontoret, men i løbet af to minutter gik alt galt. Først tabte han bolden i feltet, så Simon Kjær måtte afværge. På det efterfølgende hjørnespark scorede San Marino så, hvor Schmeichel og resten af forsvaret burde have gjort mere.

Elias Jelert – 2
Den 20-årige debutant virkede fra første fløjt en smule desorienteret i samarbejdet med Jesper Lindstrøm. Det kom til udtryk ved flere fejlafleveringer og boldtab, der var forårsaget af tvivlsomme handlinger.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Karakterer: Skandaløs dansk indsats mod verdens ringeste
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Joachim Andersen – 2
Det var ikke til at se, at Andersen til daglig tørner ud i Premier League. Den danske midtstopper sejlede rundt i starten, hvor han fik San Marinos angribere til at ligne verdensstjerner. Han leverede konstant boldtab, mens det ikke var mange dueller, som han vandt. Den dårligste landskamp i meget lang tid.

Simon Kjær – 3
Historiske Simon Kjær spillede sin kamp nummer 130 mod San Marino, og det bliver helt sikkert en, som han ikke glemmer foreløbig. Selv om han gjorde sit med flere vigtige aktioner, endte han med at blive en del af en vaklende dansk defensiv, som fik problemer mod amatørerne fra San Marino.

Joakim Mæhle – 3
Wolfsburg-backen var tilbage i Danmarks venstre side, hvor han kom godt fra land med en fin dybdebold til Rasmus Højlund. Herefter forvandt han dog helt ud af kampen og blev alt, alt for usynlig.

Christian Nørgaard – 4
Nørgaard spillede en udmærket første halvleg, men efter pausen faldt han for meget i niveau sammen med resten af Danmarks centrale midtbane.

Pierre-Emile Højbjerg – 4
Den danske midtbanegeneral var nok en gang garant for hård fight på den centrale del af banen. Her savnede man dog, at han i højere grad satte sig igennem over for tirsdagens lilleput-modstander.

Christian Eriksen – 3
Der var alt for langt mellem Eriksens offensive indspark. Mod verdens dårligste landshold forventer man ganske enkelt mere fra midtbanekreatøren.

Jesper Lindstrøm – 3
Det var en skidt aften på kontoret for Lindstrøm. Napoli-danskeren var slet ikke kalibreret med Elias Jelert i Danmarks højre side, mens han også lavede flere personlige fejl, der førte til boldtab.

Rasmus Højlund – 5
Højlund leverede et fremragende mål til 1-0 og havde generelt ild i øjnene, hvilket ellers var en mangelvare hos danskerne. Den 20-årige angriber virkede dog en smule overtændt til tider.

Mohamed Daramy – 4
Daramy var manden, der skabte Danmarks farlige situationer i en ellers jammerlig første halvleg. Det var også den lynhurtige kantspiller, der var i oplæggerens rolle ved Højlunds 1-0-scoring. Efter pausen faldt i han dog gevaldigt i niveau. 

Indskiftere: 

Robert Skov – 4
Tomålshelten fra sejren over Kasakhstan bragte dynamik i danskernes spil med flere gode dybdeløb, men ellers var han også lidt for usynlig. 

Jonas Wind – 5
Leverede et kampafgørende indhop, idet han skabte Danmarks 2-1-mål med en solotur, der mundede ud i et godt indlæg til Yussuf Poulsen.

Yussuf Poulsen – 5
Leipzig-angriberen var et friskt og nødvendigt indspark for Danmark, der sejlede rundt i anden halvleg. Poulsen hjalp blandt andet til med et fint hovedstødsmål til 2-1.

Mathias Jensen - 
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 90+2'

Rasmus Nissen Kristensen - 
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 90+2'

Træneren:  

Kasper Hjulmand - 2
Landstrænerens startopstilling så spændende ud, men spillet på banen levede slet ikke op til forventningerne. Danmark var alt for låste og uden en taktisk plan for, hvordan San Marinos dybe defensiv skulle låses op.

Det trækker desuden ned, at Hjulmand var så afventende med at foretage ændringer, når flowet slet ikke var til stede i danskernes spil. 

Hvordan vurderer du de danske spilleres indsats? Giv dit bud i kommentarfeltet. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

75 kommentarer

Se kommentarer
Annonce