Fredag bliver en festdag i Parken.
De spanske europamestre kommer på visit til gruppefinalen i Nations League.
Men inden Danmarks skæbne skal afgøres i forhold til muligheden for at vinde gruppen, skal Parken hylde to danskere, som har haft stor betydning for landsholdet gennem en længere periode.
Så vidt Bold erfarer, skal tidligere landsholdskaptajn Simon Kjær og tidligere landstræner Kasper Hjulmand hyldes foran et fuldsat Parken.
Simon Kjær stoppede på landsholdet efter EM-slutrunden, hvor han på Bold meldte karrierestoppet ud 22. august.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var en beslutning, der var modnet hen over sommeren efter EM-slutrunden.
Simon Kjær nåede 132 landskampe. Han fik landskamprekorden med 130 kampe, da Danmark besejrede San Marino i oktober 2023.
Siden spillede han blot to landskampe. Mod Schweiz i foråret og siden blev han indskiftet mod Norge før EM.
Han var med ved EM, hvor han ikke fik spilletid for Danmark.
Simon Kjær var landsholdets anfører i otte år. Det var Åge Hareide, der gjorde ham til kaptajn kort efter sin tiltrædelse som landstræner.
Simon Kjær har været klubløs siden i sommer, hvor aftalen med Milan udløb. Det har længe lignet et karrierestop for den snart 36-årige forsvarsspiller, der altså har været klubløs i måneder, selv om der har været muligheder nok.
Anderlecht, Real Sociedad, Venezia og to franske klubber var på banen uden at kunne lokke Kjær til at fortsætte i støvlerne.
Hyldes i Parken bliver også Kasper Hjulmand, der overtog landsholdet i efteråret 2020 og selv valgte at træde tilbage efter sommerens uforløste EM-slutrunde, hvor Danmark ikke formåede at vinde i fire kampe.
Hjulmand havde en aftale, der stod til udløb i 2026, men han valgte selv at kaste håndklædet efter EM-slutrunden.
Kasper Hjulmand vil altid blive husket for EM 2021, hvor Danmark kom i semifinalen, hvor de tabte til England.
Han var med til at skabe en eufori i Danmark, da han og spillerne marcherede mod Europas fodboldtop.
Kasper Hjulmand nåede 54 landskampe som landstræner. Han vandt 32, spillede otte uafgjorte og tabte 14 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark






































