





Op mod 67 millioner kroner.
Det er, hvad FC Midtjylland kan ende med at betale for David Martinez, hvis en række præstationsbetingede forudsætninger bliver opfyldt.
Mandag aften fik rekordindkøbet Superliga-debut i 4-1-sejren over Brøndby, men kantspilleren fra Venezuela måtte udgå i slutningen af første halvleg.
Kjell Wätjen måtte også udgå, mens Martin Erlic slet ikke var med i truppen på grund af en skade.
Efter kampen satte Mike Tullberg ord på de tre spillere.
- Jeg håber snart, at Erlic er til rådighed igen. I forhold til Kjell og Martinez håber jeg ikke, at det er slemt, men for at være helt ærlig, så ved jeg det ikke endnu, siger Tullberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hong Hyun-seok, der blev hentet til FCM i transfervinduet, har slet ikke været i aktion for klubben endnu på grund af en skade, og den sydkoreanske offensivspiller blev Tullberg også spurgt ind til.
- Jeg kan ikke sige så meget om det. Han har problemer. Jeg vil helst ikke udtale mig om det, fordi der er en risiko for, at jeg kommer til at sige noget forkert.
- Han står i hvert fald ikke til rådighed, siger Tullberg.
På skadeslisten er Ousmane Diao, Mads Bech og Mikel Gogorza også.
Tullberg nævnte også, at Rasmus Nissen Kristensen og Magnus Jensen havde haft problemer op til kampen mod Brøndby.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























