Efter 41 kampe i den rød-hvide trøje er det slut for Christian Nørgaard.
Midtbanespilleren har besluttet at stoppe på det danske landshold.
Den 32-årige Arsenal-spiller har i et opslag på Instagram sat ord på, hvorfor han vælger at sige stop nu.
En beslutning med mange overvejelser.
- Det har på den ene side været en svær beslutning, for der er stort set ikke noget, jeg elsker mere end at tjekke ind med holdkammerater og stab på Marienlyst. Og der er stort set heller ikke noget, jeg elsker mere end at spille kampe i rødt og hvidt i en udsolgt, forventningssummende Parken.
- Jeg har samtidig mærket en stor tillid fra Brian Riemer, og et personligt højdepunkt for mig var sejren over Portugal i 2025 på netop en af de magiske aftener i Parken - der indtog jeg den lederrolle på midtbanen, jeg elsker at udfolde mig i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På den anden side har det været en nem beslutning, for jeg vil gerne have mere tid med min familie, og med den missede VM-kvalifikation føles det også naturligt nu at give plads til de dygtige og ærgerrige talenter, Danmark heldigvis stadig er rig på, skriver Christian Nørgaard.
Den tidligere Brentford-anfører nævner desuden sommeren 2021 som det smukkeste kapitel i hans fodboldkarriere.
Han understreger, at det danske landshold under Kasper Hjulmand spillede det bedste fodbold og skabte de største resultater i Nørgaards tid på landsholdet.
- Nu er det slut. Jeg glæder mig til at bakke op som fan, men altså ikke længere som en del af truppen. Tak til spillere, stab og fans for at have været med til at gøre en drengedrøm til virkelighed.
- Nør
Se hele opslaget nedenfor:

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Danmark

































