
Lørdag aften bød på en lækkerbisken i 2. Bundesligaen.
To af rækkens tre nedrykkere fra Bundesligaen, St. Pauli og Wolfsburg, krydsede klinger på Millerntor-Stadion.
Joakim Mæhle var i startopstillingen for Wolfsburg, der kom til kampen som et af rækkens tre ubesejrede mandskaber.
Wolfsburg havde bolden mest i første halvleg, men kæmpede med at skabe de store chancer og kom derfor ikke på tavlen. St. Pauli fik heller ikke scoret før pausen, og stillingen var derfor 0-0 efter 45 minutter.
Kampbilledet var nogenlunde det samme i anden halvleg, og det så derfor længe ud til, at kampen ville ende 0-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til sidst tog opgøret dog en drejning til stor glæde for hjemmefansene.
St. Paulis Joel Fujita tog chancen fra distancen. Bolden blev rettet af, hvilket snød Wolfsburg-målmand Jakub Zielinski, som var chanceløs.
Wolfsburg fik ikke svaret igen, og St. Pauli vandt derfor 1-0. Joakim Mæhle spillede fuld tid.
Der er spillet fem runder i 2. Bundesligaen. Wolfsburg har otte point, mens St. Pauli har seks.

Wolfsburg
St. Pauli
2. Bundesliga


























