2024-12-19 08:19:30

O'Riley blev vraget af Hjulmand: Jeg gjorde nok

Kasper Hjulmand tog ikke Matt O'Riley med til EM, og det gjorde ondt på Brighton-spilleren. Det fortæller han til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

19 mål og 18 oplæg i 49 kampe.

Matt O'Riley blæste Skotland bagover i seneste sæson, hvor han vandt titler med Celtic og blev kåret til årets spiller i storklubben.

Det var dog ikke nok til, at Kasper Hjulmand så O'Rileys vej, da EM-truppen skulle udtages.

Til Viaplay fortæller den nuværende Brighton-spiller, hvordan han fik beskeden af den tidligere landstræner.

- Jeg snakkede med Kasper Hjulmand over telefonen. Han sagde: 'Lige nu, er du ikke med, men du kan godt komme over og træne med os i to eller tre dage. Måske det kan ændre sig', forklarer midtbanespilleren, som tog imod tilbuddet om træning.

Matt O'Riley fortæller så, at han efter træningerne, hvor han efter egen mening gjorde det godt, fik endnu en nedslående besked fra Kasper Hjulmand, som beklageligvis ikke kunne tage ham med.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -O'Riley blev vraget af Hjulmand: Jeg gjorde nok
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv mener den tidligere Celtic-profil, at han kunne have gjort en forskel.

- Efter min mening kunne jeg jo have hjulpet holdet, men i fodbold er det ikke op til os (spillere, red.). Men jeg bærer ikke nag. Selvfølgelig gjorde det ondt. Jeg synes, jeg gjorde nok for at komme med, men som jeg sagde, var det ikke op til mig, lyder det fra Brighton-danskeren til Viaplay.

I alt har Matt O'Riley spillet to A-landskampe for Danmark, og senest i november blev han efterudtaget til opgøret mod Serbien af Brian Riemer.

Her sad den 24-årige engelsk-danske Premier League-spiller dog på bænken i alle 90 minutter.

Se videoen her i artiklen, hvor O'Riley på dansk fortæller endnu mere om perioden, hvor han gik glip af slutrunden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce