Skal man lave en fælles startellever med de bedste spillere fra Norge og Danmark, vil de danske spillere for første gang i lang tid nok være i undertal.
For når de to nationer skal kæmpe mod hinanden i Oslo torsdag aften i Nations League, er det et møde mellem to lande, der kommer med vidt forskellige formkurver.
Storebror-lillebror-forholdet er henover den seneste periode blevet vendt på hovedet.
Alligevel fremhæver Martin Ødegaard en dansker, han vil tage ind på det norske landshold, hvis han kan.
- Jeg synes, Joachim Andersen er en rigtig solid spiller i Premier League og har været det i lang tid. Jeg har altid tænkt, han er god. Både defensivt, men også med bolden. Han kan slå afleveringer derhen, han vil og er en rigtig fin spiller, lød det fra Arsenal-stjernen på onsdagens pressemøde på Ullevaal Stadion.
Artiklen fortsætter efter billedet

Når det drejer sig om Norge, falder snakken foruden landstræner Ståle Solbakken ofte på Erling Haaland og netop Martin Ødegaard, og hvis sidstnævnte bliver bedt om at fremhæve den største danske trussel, peger Ødegaard på kollektivet.
Og Rasmus Højlund.
- Generelt har Danmark i mange år haft et solidt hold med mange spillere på øverste niveau. I Premier League, Tyskland og Spanien. Så de har altid haft mange spillere i store ligaer. Måske har de manglet de allerstørste, men ellers vil jeg fremhæve midtbanen. Og Højlund. Han har vist, han er en klassespiller.
Martin Ødegaard er anfører for det norske landshold og står aktuelt noteret for 73 kampe og fem mål.

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op
Hattrick | Afsnit 25Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget.
Læs mere
Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!


Norge
Danmark
UEFA Nations League A
























