2026-06-07 22:30:00

Riemer om chokket: Nogle er i tårer, andre er paf

Brian Riemer var chokeret, rystet og i nogen sammenhænge tom for ord, da han mødte pressen efter den chokerede oplevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense

Der var spillet 64 minutter, da Christian Eriksen tog sig til brystet og umiddelbart efter kollapsede på græstæppet på Odense Stadion.

Flashback til Parken for fem år siden.

Odense Stadion gik i chok, det gjorde flere af spillerne også oven på den uhyggelige oplevelse på grønsværen.

Og det var også vidt forskellige reaktioner, der kom i omklædningsrummet bagefter, beretter en rystet landstræner, Brian Riemer.

- Omklædningsrummet er todelt. En halv gruppe, der har prøvet det før. For dem er det gentagelse til et af deres værste mareridt i deres liv. For nogle af dem er der kraftige reaktioner, siger Brian Riemer og uddyber:

- Der er også et halvt omklædningsrum, der ikke var med for fem år siden. Hos dem har der også været kraftige reaktioner.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer om chokket: Nogle er i tårer, andre er paf
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det her er lidt ligesom andre steder i livet, hvor reaktionsmønstre er forskellige.

- Nogen er i tårer og andre er helt paf. Begge grupper tager vi os selvfølgelig af.

- Der er de udadvendte og de indadvendte. Alle tager vi os af og sørger for, at de får kærlig omsorg.

251527
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- For os handler det om at sikre en kærlig og professionel skulder, som alle kan læne sig op ad. Vi skal sørge for, at alle kommer gennem den her oplevelse.

- For vi ved, at reaktionerne efter den her skræmmende og triste oplevelse hos alle er meget forskellig. Derfor skal vi sørge for omsorg til alle, der har brug for det, pointerer Brian Riemer, der havde et behov for at se og tale med Christian Eriksen efterfølgende.

Derfor ville han forbi Odense Universitets Hospital for at tale med Christian Eriksen, inden han kørte hjem.

Podcast Cover

Christian Eriksens kollaps

Hattrick | Afsnit 96

Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.  

Læs mere
-16:16

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce