I januar valgte Anders Dreyer at forlade Anderlecht, mens Marcus Ingvartsen rejste fra FC Nordsjælland. De skiftede til San Diego, der er den nye Right to Dream-klub i MLS.
Skiftet har også betydet, at landsholdskarrieren er skubbet lidt i baggrunden.
Hverken Dreyer eller Ingvartsen var i tankerne til truppen mod Portugal her i marts. Og landstræneren erkender, at det er udfordrende at udtage spillere fra MLS.
- Det er sværere at komme på landsholdet, når du spiller i USA. Vi har et tårnhøjt kvalitetsniveau i Europa, hvor vi har mange spillere at vælge mellem.
- Men der er også en faktor, der hedder rejsetid og ikke mindst tidsforskel. Vores nye fysiske træner, Ahron Thode, har brugt seks dage på at få jetlag ud af kroppen, efter han kom til Danmark fra Colorado. Det er bare en væsentlig faktor, når du skal flyve på tværs af kloden, forklarer Brian Riemer og slår fast:

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
- Derfor er det nogle præmisser jeg er nødt til at tænke på, når jeg skal udtage min trup til kampene. Det er ikke det samme at sige, at de er streget af listen, men det er udfordrende og gør tingene kompliceret, når de spiller i USA, pointerer han.
Brian Riemer føler ikke, han er manden til at svare præcist på, hvor stærkt det sportslige niveau er i MLS. om det er bedre end Superligaen, har han svært ved at vurdere.
- På nogle områder tror jeg niveauet i Superligaen er højere. omvendt er der også højere individuelt niveau hos flere enkelte spillere i MLS, siger Brian Riemer.
Anders Dreyer har fortalt Bold, at han ikke har været i dialog med Brian Riemer i forbindelse med denne landsholdsudtagelse.
- Hvis jeg eksempelvis havde udtaget Anders Dreyer til denne samling, havde han måske først været fremme tirsdag, så skulle han bruge dage på at få rejsetid og tidsforskel ud af kroppen. Vi spiller allerede torsdag og igen søndag, siger Brian Riemer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Danmark



































