Tirsdag aften gælder det i Prag.
Danmark skal forsøge at sikre sig en VM-billet, og det er plads til 23 spillere i truppen for at løse den opgave.
Dermed har Brian Riemer været nødsaget til at si to fra. Landstræneren har valgt at lade Jesper Lindstrøm og Victor Bak se den afgørende kamp fra tribunen.
Victor Bak kommer altså ikke til at få sin landsholdsdebut i denne omgang. Han sad også over i 4-0-sejren mod Nordmakedonien.
I Parken forleden sad Joachim Andersen også over, men det var tvunget, da han afsonede karantæne. Han kommer tilbage i truppen og forventes en startplads i det centrale forsvar.
Jesper Lindstrøm så til fra bænken senest, og tirsdag aften kommer Brian Riemer ikke til at kunne benytte 'Jobbes' kvaliteter. Landstræneren har kigget andre veje i offensiven.
Hos tirsdagens modstander fra Tjekkiet er der ingen ændringer til forskel fra sidst, hvor Tjekkiet avancerede med en sejr i straffesparkskonkurrence mod Irland. De har nøjagtig den samme trup med til playoff-finalen.
Den altafgørende kamp fløjtes i gang 20.45 i Prag.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere

Danmark







































