2026-06-07 17:21:34

Riemers udvalgte: Høgh og Osula får chancen

Brian Riemer giver startplads til William Osula, Joachim Andersen, Kasper Høgh, Alexander Bah, Mads Hermansen og Victor Froholdt mod Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

ABA

DAN

2 - 1

UKR

Om fire dage starter VM-slutrunden i fodbold.

Det bliver uden Danmark og Ukraine, der søndag kl. 18.30 mødes i en betydningsløs testkamp.

En sommerkamp, inden spillerne skal på ferie.

Det bliver med fuldt hus i Odense, hvor interessen ikke er dalet, selv om Danmark for første gang i ti år ikke deltager ved en slutrunde i fodbold.

Brian Riemer har til opgøret mod Ukraine skiftet ud på seks positioner i forhold til nulløsningen mod DR Congo i onsdags i Liege.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemers udvalgte: Høgh og Osula får chancen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye er Mads Hermansen, Alexander Bah, Victor Froholdt, Joachim Andersen, Kasper Høgh og William Osula.

Ud er røget Rasmus Nissen, Mathias Jensen, Rasmus Højlund, Oliver Provstgaard, Filip Jørgensen og Adam Daghim.

Bemærkelsesværdigt er det, at William Osula starter på højrekanten. I onsdags spillede han til venstre, da han blev skiftet ind efter pausen.

Brian Riemer har ellers sagt, han primært ser Osula som spidsangriber.

Brian Riemer meddelte allerede efter nulløsningen mod DR Congo i onsdags, at Mads Hermansen står mellem stængerne i det, der betegnes som en helt åben kamp mellem ham og Filip Jørgensen.

Torsdag meldte DBU, at Andreas Christensen ikke ville være til rådighed i kampen mod Ukraine. Men Barcelona-spilleren blev i landsholdslejren, trænede med og efter aftale med Barcelona, har han fået tilladelse til at få spilletid også søndag mod Ukraine.

Danmark stiller med følgende mandskab mod Ukraine:
Mads Hermansen – Alexander Bah, Joachim Andersen, Andreas Christensen, Joakim Mæhle – Pierre-Emile Højbjerg, Christian Eriksen, Victor Froholdt – William Osula, Kasper Høgh, Patrick Dorgu.

Brian Riemer meddelte lørdag på det afsluttende pressemøde, at der bliver taget særlige hensyn til Andreas Christensen og Patrick Dorgu, der ikke skal forvente fuld spilletid.

Begge spillere kommer fra et længere skadesforløb og derfor skal de skånes lidt.

Ukraines startopstilling:
Trubin – Matviyenko, Sarapii, Zabarnyi – Tsygankov, Malinovskyi, Ocheretko, Nazaryna, Mykolenko – Sudakov, Yaremchuk

Der er kampstart på Odense Stadion kl. 18.30, hvor der ventes udsolgt. Det betyder i omegnen af 14.000 tilskuere. 

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

ABA

DAN

2 - 1

UKR

Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce