2024-11-12 09:11:00

Argentinsk influencer-stunt: Mangel på respekt

Den argentinske klub Deportivo Riestra er kommet i modvind, efter de mandag aften dansk tid gav de første 50 sekunder af en ligakamp til en kendt influencer. En tidligere legende kalder det blandt andet for 'mangel på respekt for fodbolden'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 23. runde

FT

DEY

1 - 1

DER

Fodbold er kommercielt.

Men hvor kommercielt må det blive, før det bliver for meget?

Det er der lige nu meget delte meninger om i Argentina, hvor Deportivo Riestra, der er nummer ni i den bedste række - lige efter Boca Juniors - mandag aften dansk tid gav startdebut til en kendt influencer.

Den 24-årige Ivan Buhajeruk, bedre kendt som 'Spreen', har mere end otte millioner følgere på Youtube og mere end fem millioner på Instagram, men aldrig har han været professionel fodboldspiller.

I februar lavede Deportivo Riestra om på det, da de gav 'Spreen' en kontrakt. Først tirsdag for en uge siden begyndte han at træne med, og en lille uge senere mandag aften dansk tid fik han så debut.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primera División -Argentinsk influencer-stunt: Mangel på respekt
Foto: Matias Baglietto/Reuters/Ritzau Scanpix

'Spreen' startede inde i kampen mod Velez, der fører ligaen, og efter 50 sekunder, ved første spilstop, blev han pillet ud igen.

Opgøret endte 1-1, og selv om det grundet kampens udfald endte som et relativt harmløst stunt, så er det ikke blevet modtaget særligt godt, skriver engelske The Guardian.

- Det, der skete i dag, var mangel på respekt for fodbold, det er et forkert budskab til samfundet, til børn, der prøver hårdt, lød det fra Velez-angriberen Braian Romero, som scorede målet mod Deportiva Riestra mandag aften.

Den tidligere Manchester United-, Chelsea og Inter-profil Juan Sebastian Veron bakker op om, at det er en skandale i argentinsk fodbold.

- En total mangel på respekt for fodbold og fodboldspillere, har den tidligere midtbanespiller, der nu er præsident i klubben Estudiantes de la Plata, skrevet på Instagram.

Deportivo Riestra har været ude og forklare sig med, at man er dybt afhængig af kommercielle ting som disse, og at de ikke ser det som et stort problem.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 23. runde

FT

DEY

1 - 1

DER

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce