- Jeg har spillet min sidste fodboldkamp. Alting har en ende, og nu begynder et nyt liv.
Sådan skriver Pierre Bengtsson på Instagram torsdag eftermiddag og annoncerer dermed sit karrierestop et par måneder efter sit exit i Djurgården.
Den svenske venstreback forlod FC København for anden gang i februar 2022 for at tage til Stockholm-klubben, og det blev altså sidste stop i karrieren.
Det blev til 284 kampe i FCK-trøjen i to omgange.
- Jeg er stolt over at være den udenlandske spiller, der har spillet flest kampe for klubben, hvor der altid er hård konkurrence om pladserne, og med tre mesterskaber og to pokaltitler kan jeg også se tilbage på mange gode sportslige resultater, sagde Bengtsson, da han tog afsked i FCK i 2022.
Udover FCK og Djurgården har Bengtsson repræsenteret AIK, FC Nordsjælland, Mainz, Bastia og Vejle i løbet af karrieren.
For det svenske landshold står han noteret for 42 optrædener.


Djurgården
Allsvenskan

































