For tredje gang i karrieren har Sasa Kalajdzic revet sit korsbånd over.
Det meddeler Eintracht Frankfurt mandag, efter at det østrigske fyrtårn kom galt afsted i weekendens Bundesliga-opgør.
- Sasa Kalajdzic har revet korsbåndet over i højre knæ i gårsdagens udekamp mod Freiburg og er ude på ubestemt tid. Vi ønsker Sasa en god og hurtig genoptræning, skriver Frankfurt på X.
Kalajdzic rev også sit korsbånd over tilbage i 2022, da den høje angriber fik debut for Wolverhampton. Dengang sad han ude i ni måneder, inden at han gjorde comeback.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilbage i 2019 fik han første gang revet sit korsbånd over, da han i Stuttgart også måtte siden uden for i knap ni måneder.
Det ser derfor ud til, at Kalajdzic igen kan se frem til en meget lang pause fra grønsværen.
26-årige Sasa Kalajdzic er udlejet til Frankfurt fra Wolverhampton frem til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Eintracht Frankfurt
Bundesliga

































