La Liga 2 -Dario Dumic havde Superliga-interesse: Spansk skifte var en no-brainer
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
2023-08-16 12:10:00
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Dario Dumic havde Superliga-interesse: Spansk skifte var en no-brainer

Den tidligere Brøndby-spiller Dario Dumic er netop skiftet til CD Eldense i den næstbedste spanske række. Forsvareren fortæller til bold.dk, at han har oplevet stor interesse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - 2. runde

FT

VIL

3 - 1

ELD

Dario Dumic skal fremover prøve kræfter med spansk fodbold.

Den tidligere Superliga-spiller har nemlig skrevet under på en toårig kontrakt CD Eldense i den næstbedste spanske række.

Dumic stod uden klub efter bruddet med tyske Sandhausen, og han fortæller til bold.dk, at mange klubber var ude efter ham.

- Jeg var fri denne gang, så det har været lidt anderledes i forhold til tidligere. Før i tiden har det altid været klubberne indbyrdes, der har skullet blive enige, og så skal man selv til sidst træffe en beslutning. Denne gang har været kun været mig, der har skullet vælge, så der har været flere muligheder, end jeg har været vant til.

- Det kom lidt i intervaller. Der var lidt i starten, og så har der været en del ting de seneste to-tre uger. Der har været rigtig meget interesse hele vejen rundt fra Superligaen, 2. Bundesliga og nogle mere eksotiske steder østpå, men mavefornemmelsen er rigtig med det her skifte. Det var egentlig en no-brainer for mig, siger Dario Dumic til bold.dk.

Glæder sig
31-årige Dumic ser frem til at spille i Spanien.

- Klubben tikkede egentlig ind i alle boksene på de parametre, når man kigger på angående et klubskifte, siger Dumic og tilføjer.

- Det bliver spændende efter at have været de seneste otte år i henholdsvis Æresdivisionen og 2. Bundesliga, så bliver det spændende at prøve kræfter med en ny liga og en ny kultur. Det glæder jeg mig helt sikkert til.

Da Eldense blev en mulighed, var Dumic aldrig i tvivl om sit valg af Alicante-klubben.

- Vi har snakket frem og tilbage, men det var egentlig et ret let valg, siger Dumic til bold.dk.

Den tidligere Brøndby-spiller kan få debut for CD Eldense, når den spanske klub skal møde Villarreal B mandag 21. august. CD Eldense indtager lige nu femtepladsen i Segunda Division. Klubben vandt den første kamp i sæsonen med 1-0 over Cartegena.

Dumic kan udover Brøndby IF skrive ophold i Twente, FC Utrecht, NEC Nijmegen, Dynamo Dresden, Darmstadt og senest Sandhausen på CV'et.

I den seneste sæson spillede Dumic 29 kampe i 2. Bundesliga for Sandhausen, hvor klubben endte med at rykke ned.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - 2. runde

FT

VIL

3 - 1

ELD

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce