





Union Berlin tog lørdag eftermiddag imod Eintracht Frankfurt i begge klubbers første Bundesliga-opgør i sæsonen.
Hjemmeholdet måtte undvære Frederik Rønnow, der er skadet. Gæsterne havde Oscar Højlund og Malik Pimpong på bænken fra kampens indledning.
Union Berlin fik en drømmestart på opgøret.
Efter tre minutter blev et hjørnespark sendt i boksen, og her headede Emmanuel Latte Lath bolden i nettet.
Glæden varede dog kort for hjemmeholdet.
Efter ti minutter var det nemlig Frankfurts tur til at score efter et hjørnespark. En bold blev headet ned for fødderne af Younes Ebnoutalib, som sikkert scorede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ebnoutalib var slet ikke færdig. Minuttet efter blev han spillet fri og scorede til 2-1, og dermed var der lavet tre mål på under 11 minutters fodbold.
Derefter kom der en længere periode uden mål, men Ebnoutalib var på spil igen midtvejs i anden halvleg.
Union Berlin forsømte at cleare bolden, og så dumpede den ned til angriberen, der på flot vis sparkede bolden i mål til 3-1 og dermed noterede sig for et hattrick.
Dermed var Frankfurt på vej mod en sikker sejr, men Union Berlin reducerede mod slutningen, da Leopold Querfeld headede 2-3-scoringen i nettet efter et hjørnespark.
Union Berlin jagtede udligningen, og i kampens overtid slog værterne til. Et indlæg blev slået på bagerste stolpe, hvorefter den blev headet ind til Leopold Querfeld, der headede bolden videre til Tim Skarke, som elegant scorede med ryggen til mål.
Kampen endte 3-3, og Union Berlin fik derfor et point efter et flot comeback, mens Frankfurt må ærgre sig over, at Ebnoutalibs hattrick ikke var nok til tre point.
Malik Pimpong kom på banen efter 66 minutter, mens Oscar Højlund fik det sidste kvarter.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Union Berlin
Eintracht Frankfurt
Bundesliga



























