2024-11-28 12:59:00

Hedlund valgt foran Johan Larsson: Meget hård beslutning

Oscar Hiljemark fortæller, at det har været en hård beslutning at bænke Elfsborg-anfører Johan Larsson, som nu står i skyggen af sin gamle Brøndby-kammerat Simon Hedlund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

BIL

3 - 0

ELF

Med et systemskifte til 3-4-3 skulle Elfsborg til at spille med wingbacks, da Oscar Hiljemark i juni tiltrådte som cheftræner.

Indtil da havde den tidligere Brøndby-kaptajn og nuværende anfører i Elfsborg, Johan Larsson siddet tungt på backen i højre side.

Allerede i Hiljemarks Allsvenskan-debut var 34-årige Larsson dog henvist til bænken, og den tre år yngre tidligere Brøndby-holdkammerat Simon Hedlund var valgt i stedet.

Siden har Johan Larsson bare spillet 242 minutters fodbold fordelt ud på ni kampe, mens han i 21 kampe slet ikke har været på banen under den tidligere AaB-træner.

- Jeg synes, at Johan skal have meget stor ros for måden, han har håndteret det på. Det var en meget hård beslutning, og der var selvfølgelig et par uger, hvor Johan syntes, det var meget svært, og det gjorde jeg også, men det var baseret på taktiske årsager.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Hedlund valgt foran Johan Larsson: Meget hård beslutning
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

- Der syntes jeg, at Simon passede bedre ind og gjorde det meget, meget godt. Så finder man en rytme i det, og jeg synes, at Johan har været ekstremt vigtig for truppen og holdet. Han har taget sin rolle og omfavnet den på en fantastisk fin måde som kaptajn. Han har min største respekt, siger Oscar Hiljemark ifølge Fotbollskanalen.

Johan Larsson forlængede få måneder før Hiljemarks ankomst til slutningen af 2025 med Elfsborg, og selv om han som kaptajn ikke spiller, er der ingen plan om degradere ham.

- Jeg har ingen planer om at tage kaptajnbindet fra Johan på nogen måde. At han lige nu er i en situation, hvor andre har stået foran ham, er sådan, det er. Men Johan har været åben omkring, at han er klar til at konkurrere om pladserne, og det er det, vi forholder os til, siger Hiljemark.

I alt har Joahn Larsson spillet 343 kampe for Elfsborg, som han i 2020 vendte retur til efter at have tilbragt fem år i Brøndby.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

BIL

3 - 0

ELF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce