Holdet.dk har som noget nyt lanceret Nations Manager.
I Nations Manager har du mulighed for at dyste med dine venner og andre fans i Nations League.
Spillet løber over seks spillerunder og indeholder udelukkende kampene fra den bedste række i turneringen.
Nations Manager starter 24. september, hvor Danmark møder Norge. Du kan sætte dit hold lige her.
Holdet.dk er ejet af Ekstra Bladet, men avisen har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel.
I denne optakt giver vi seks bud på nye stjerneskud ved Nations League. De er alle unge spillere, som endnu har til gode at få det endelige gennembrud i nationaldragten.
Diego Moreira, Belgien
Pris: 2.000.000
Position: Midtbane
Diego Moreira skiftede i sommer fra Strasbourg til AC Milan i en transfer, som kan løbe op i omkring 375 millioner kroner. Det prisskilt vidner om kvalitet.
Den alsidige kantspiller har haft et bemærkelsesværdigt karriereforløb. Han tog i en tidlig alder fra Benfica til Chelsea, men det blev aldrig til et gennembrud i London. Det kom til gengæld i andet forsøg i fransk fodbold, hvor han først var hos Lyon og senere Strasbourg. I landsholdsregi repræsenterede han længe Portugal, men han valgte som seniorspiller Belgien.
Siden skiftet til Milan er det blevet til tre mål i fire kampe fordelt over 160 minutter. Det er mildt sagt flotte tal.
Ved VM i sommer blev det kun til én kamp for Belgien, men nu er Mark van Bommel kommet ind som ny landstræner, og spørgsmålet er, om det bliver en fordel for Moreira. Med en pris på 2.000.000 kan belgieren potentielt blive et kup.

Alex Scott, England
Pris: 3.000.000
Position: Midtbane
Declan Rice har de senere år været en sikker mand på det engelske landshold, men Arsenal-spilleren har meldt afbud til denne samling. Det samme har Kobbie Mainoo.
Hvem skal så spille den centrale midtbane for England? Elliot Anderson er selvskrevet, men hans makker er langt mere usikker. Her kommer Bournemouth-spilleren Alex Scott ind i billedet.
Scott har endnu ikke fået debut på A-landsholdet, men han er til daglig en stor profil i Premier League, hvor han nærmer sig 100 kampe.
Scott skal kæmpe med navne som Trent Alexander-Arnold, James Garner og Morgan Gibbs-White om spilletiden - hvis Jude Bellingham placeres længere fremme på banen.

Jeremy Jacquet, Frankrig
Pris: 2.500.000
Position: Forsvar
Jeremy Jacquet har taget Liverpool med storm. Vil det være nok til at få chancen på det franske landshold, hvor William Saliba fortsat sidder ude med en skade?
Den 21-årige forsvarer har spillet samtlige kampe for Liverpool i denne sæson, men han har endnu til gode at få debut på det franske A-landshold.
Det franske landshold starter en ny æra under Zinédine Zidanes ledelse, og han har på forhånd været tydelig omkring, at han ser de unges vej. Konkurrencen i den franske defensiv er dog ganske hård.

Brian Brobbey, Holland
Pris: 3.000.000
Position: Angreb
Indrømmet, Brian Brobbey viste sig allerede i sommer frem på den største scene, da han scorede tre mål ved VM. Men nu skal han vise, at han skal være førstevalget på Xavis nye landshold.
Sunderland-angriberen går ind til Nations League med tre mål mod Manchester City i bagagen, så selvtilliden må være høj.
Brobbey koster sølle 3.000.000 og ligner et virkelig godt bud på en angriber i Nations Manager. Holland er tilmed i en overkommelig pulje med Tyskland, Grækenland og Serbien.

Rio Ngumoha, England
Pris: 2.500.000
Position: Angreb
Rio Ngumoha ligner et godt bud på fremtidens mand på det engelske landshold. Spørgsmålet er, om det endnu er for tidligt med et gennembrud?
England har forud for landsholdsterminen modtaget flere afbud på grund af det tætte program i engelsk fodbold. Det kan være en fordel for Ngumoha.
Den 18-årige kantspiller debuterede i sommer og fik efterfølgende lov til at træne med den engelske VM-trup, hvorfor landstræner Thomas Tuchel kender ham ganske godt.
Denne sæson har hidtil kun givet 232 spilleminutter i Liverpool, men han kan spille på begge kanter og har en enorm x-factor, hvis England mangler kreativitet mod Tjekkiet, Kroatien eller Spanien.

Lennart Karl, Tyskland
Pris: 4.500.000
Position: Midtbane
Den 18-årige kantspiller var i sommer udtaget til VM for Tyskland, men deltagelsen glippede i sidste øjeblik på grund af en skade. Nu er Karl skadesfri og har allerede vist sig flot frem for Bayern München i denne sæson.
Jürgen Klopp er ny landstræner for Tyskland, og han kigger ind i en overkommelig pulje med Holland, Grækenland og Serbien som modstandere.

Nations Manager starter 24. september. Du kan sætte dit hold lige her.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Tyskland
Frankrig
Belgien
England
Holland
UEFA Nations League A

























