Trods en plads blandt de sidste fire ved VM kritiserede den engelske landstræner Thomas Tuchel holdets præstation og kaldte den langt fra god nok.
- Resultatet er fantastisk. Vi er i semifinalen. Det er utroligt, men jeg er ikke tilfreds med præstationen på nogen måde, siger han ifølge ITV.
Den kritik blev Jude Bellingham forholdt efter kampen, og her var udlægningen noget anderledes hos dobbeltmålscoreren.
- Jeg nyder min fodbold, og jeg er velsignet over at være i den position, hvor jeg kan hjælpe mit land med at vinde fodboldkampe. Det er alt, jeg kan sige.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er ligeglad med, om det er det bedste eller hvad, så længe vi bliver ved med at vinde kampe, er det det eneste, der betyder noget. Vi skal være stolte af denne præstation, siger Bellingham til BBC.
Bellingham var englændernes store helt, da han scorede begge mål, som sendte Norge ud.
Han er nu oppe på seks VM-scoringer ved denne slutrunde.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FIFA VM
England






























