Daniel Gadegaard har fået styr på fremtiden.
Den 23-årige målmand har forlænget sin aftale med Esbjerg fB, så parterne nu har papir på hinanden til sommeren 2028.
Det glæder cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen.
- Daniel Gadegaard har særligt det seneste års tid været inde i en stærk udvikling både på og uden for banen, og han har virkelig vist sig som en værdifuld målmand for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er fortsat en ung fodboldspiller, så vores opgave bliver i fællesskab med Daniel at lægge yderligere lag på målmandsspillet, og det tror vi på, vi kan.
- Det er aftalen også et udtryk for, og ”Gade” bliver en vigtig brik i forhold til fremtidens EfB, siger han til klubbens hjemmeside.
Gadegaard har været i Esbjerg siden midten af 2022, og han står noteret for 22 førsteholdskampe for vestjyderne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga































