2026-09-23 14:43:59

Solbakken forsvarer Højlund: Uretfærdig sammenligning

Det er uretfærdigt at sammenligne Rasmus Højlund med Erling Haaland, mener Ståle Solbakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Oslo
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

I morgen d. 24. sep 20:45

NO

vs

DAN

For første gang i meget lang tid er Norge forhåndsfavoritter mod Danmark, når de to skandinaviske lande tager hul på Nations League torsdag aften på Ullevaal Stadion i Oslo.

Værterne går ind til braget på bagkant af en eventyrlig VM-slutrunde, som Brian Riemers tropper end ikke evnede at kvalificere sig til.

Af samme årsag har TV 2 Norge, der i ugens løb har talt med kanalens danske kollegaer, sporet en hel del pessimisme i Danmark forud for den kommende kamp, og oddsene er ikke ligefrem blevet bedre, efter at Andreas Christensen, Alexander Bah og Kasper Dolberg er gledet ud af den danske trup med skader.

- Men de har Rasmus Højlund på toppen, som de troede skulle blive en slags Temu-udgave af Haaland. Han har kvaliteterne til at straffe et norsk forsvar, vurderer den norske fodboldekspert Jesper Mathisen i TV 2-podcasten Snakk Sport.

Selvom ordene fra Jesper Mathisen nok skal tolkes som en slags ros til den blonde Napoli-angriber, er Temu-beskrivelsen skudt forbi mål. Mest af alt fordi det ikke giver mening at sammenligne de to, siger Norges landstræner Ståle Solbakken, da Bold spørger ham til det på onsdagens pressemøde.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Solbakken forsvarer Højlund: Uretfærdig sammenligning
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvad er Temu?, spurgte nordmanden. 

En onlinebutik, hvor man kan købe billige varer... 

- Generelt er det uretfærdigt at blive sammenlignet med Erling Haaland. Uanset hvem du er i verden. Rasmus er en fysisk stærk angriber med et godt venstreben og bringer en presence i boksen. Så er der måske noget med målnæsen, og at han ikke scorer lige så mange spektakulære mål som Erling.

- Rasmus er en rigtig god international spids, men det er uretfærdigt at blive sammenlignet med Erling. Rasmus tog godt nok til Manchester United, og Erling Haaland tog til Manchester City på nogenlunde samme tid, så der er jo noget der.

Temu eller ej.

Sammenholder man de to angriberes meritter i de nationale farver, taler tallene sit tydelige sprog i nordmandens favør.

Erling Haaland har præsteret hele 62 mål i 55 landskampe for Norge, mens Rasmus Højlund har fundet nettet 13 gange i 35 kampe landskamp for Danmark.

Alene på Ullevaal, hvor morgendagens dyst altså skal udkæmpes, er det blevet til 38 mål i 32 kampe.

VM forandrede Erling Haaland, der som verdensstjerne har fundet sin plads på det norske landshold. Som stjernen, der tilpasser sig kollektivet. Her kan du bliver klogere på den norske bomber.

Podcast Cover

Bastant Riemer kræver ansvar

Hattrick | Afsnit 24

Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.

Læs mere
-15:41

Nation_manager

Gør landskampene sjovere

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

I morgen d. 24. sep 20:45

NO

vs

DAN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce