Uvisheden er brutal i Esbjerg fB.
Klubben styres lige nu af rekonstruktør Søren Christensen Volder, der skal finde den bedste løsning for kreditorerne.
Og linjerne er trukket hårdt op.
På den ene side står den lokale styregruppe fra EfB Ejendom, der allerede har tilkendegivet, at de kommer med et tilbud. På den anden side formodes klubbens amerikanske investor med Paul Conway i front at fremsætte et tilbud.
Men de kan muligvis få kamp til stregen.
Til Bold fortæller Søren Christensen Volder, at han har modtaget en håndfuld henvendelser fra muligt interesserede. Intet bud er dog landet på hans bord.
- Det er heller ikke forventningen, at der ville være kommet et tilbud allerede nu, så det forløber planmæssigt, lyder det fra Søren Christensen Volder.
Men der er også lidt tid at løbe på.
Et tilbud skal senest falde i april, hvor de eventuelle tilbud efterfølgende vil blive fremlagt på et møde.
Inden mødet i april er næste led i processen et møde mellem rekonstruktøren og kreditorerne, der finder sted i Retten i Esbjerg omkring klokken 13.00.
Herefter vil Søren Christensen Volder præsentere en foreløbig plan for fordringshaverne - altså kreditorerne.
Bold kunne onsdag fortælle, at Divisionsforeningen har slået fast, at der maksimalt venter en pointstraf på tre point for EfB, når rekonstruktionen bliver gennemført.
Læs mere om det her.

Esbjerg fB
CampoBet 2. division



































