Viking skal på udkig efter en ny chefscout.
Den norske klub må nemlig tage afsked med Sebastian Brydegaard, der har valgt at takke ja til stilling som sportschef hos Esbjerg. Læs mere om aftalen her.
Danskeren har brugt flere åri Norge, hvor han også tidligere har været ansat hos Haugesund, men nu gælder det den jyske vestkyst, og det giver anledning til en afsked.
- Dette har ikke været nogen nem beslutning, fortæller Brydegaard på Vikings hjemmeside.
- Jeg har virkelig sat pris på mit samarbejde med Nevland (Viking-sportsdirektør, red.) og resten af holdet. Jeg har lært en masse og haft fornøjelsen af at være en del af Vikings spændende rejse, og det er jeg virkelig taknemmelig over.
- Det har været en arbejdsplads karakteriseret ved tillid og gode forhold til hinanden.
Sebastian Brydegaard skal nu, sammen med resten af Esbjergs sportslige ledelse, forsøge at få holdet nærmere en oprykning til 3F Superligaen, som tidligst kan komme i næste sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
Betinia Liga


































