Esbjerg er på udkig efter nogle nye spillere, og det næste stykke tid skal tre spillere prøve talentet af i 2. divisionsklubben.
Der er tale om den norske Kongsvinger IL-spiller Tobias Bjørnebye, der huserer på midtbanen, den færøske offensivspiller Pætur Petersen fra færøske HB Tórshavn samt den nigerianske angriber Ahmad Gero fra Thisted FC.
Tobias Bjørnebye er søn af AGF-sportschef, Stig Inge Bjørnebye.
Esbjerg skriver på sin hjemmeside, at de tre spillere er med på træningsbanen allerede mandag.
I den seneste sæson spillede 24-årige Bjørnebye 28 kampe for Kongsvinger IL. Den norske klub missede oprykning til Eliteserien efter et samlet nederlag til Sandefjord.
24-årige Pætur Petersen leverede ti mål i 25 kampe for HB Tórshavn i den bedste række i den seneste sæson.
23-årige Ahmad Gero blev noteret for to mål i 12 kampe for Thisted FC i efteråret.
Esbjerg er nummer to i 2. division.


Esbjerg fB
CampoBet 2. division

































