Så blev det officielt.
Viborg FF har solgt Thomas Jørgensen i en handel, som de selv beskriver som historisk.
De grønblusede havde gerne beholdt midtbanetalentet endnu længere, men timingen var rigtig nu af flere årsager.
Det forklarer fodbolddirektør Mads Agesen.
-Det er jo med blandede følelser, at vi siger farvel til så dygtig en spiller, som Thomas er og har været for Viborg FF, men mest af alt er vi stolte af den udvikling, vi har været igennem sammen.
-Timingen er rigtig nu, fordi Thomas først og fremmest har gjort sig fortjent til det, og samtidig er den rigtige klub klar til at betale den rigtige pris.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde drømt om at beholde ham lidt længere, men vi har også en forpligtelse til at kigge på det samlede billede, og forhåbentlig er denne transfer også medvirkende til, at endnu flere ser Viborg som et rigtig godt sted at komme til og udvikle sig.
- Thomas udviklede sig til at være en af de bedste spillere i Superligaen, han blev udtaget til landsholdet og nu er han klar til et skifte til en af de bedste ligaer i verden i den største handel nogensinde for VFF. Det er vi meget stolte af og glade for.
- Derudover har han været en fantastisk ambassadør for klubben, som han altid har repræsenteret godt både på og udenfor banen, og han er et forbillede for rigtig mange unge mennesker her i byen.
- Han har sat et enormt aftryk i Viborg FF, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke med fremtiden. Vi glæder os til at følge med og håber på det bedste for ham, siger Agesen.
Tipsbladet har tidligere beskrevet, at Toulouse betaler en samlet pakke på 67,5 millioner kroner for midtbanetalentet.
20-årige Thomas Jørgensen skiftede til Viborg i 2024. Han nåede 72 kampe, ni mål og 13 oplæg for klubben.
Læs mere om Viborg-salget her.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Toulouse
Viborg FF
3F Superliga
























