CampoBet 3. division -FA 2000-boss drømmer stort: Kæmpe tro på egne evner
Foto: FA 2000
2026-05-05 07:00:00
Foto: FA 2000

FA 2000-boss drømmer stort: Kæmpe tro på egne evner

Den 35-årige cheftræner Semere Haile, der er ved at sikre oprykning med FA 2000, fortæller, at han har store drømme for fremtiden. Han har samtidig haft ukonkrete tilnærmelser, men lige nu er han tilfreds i Frederiksberg-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 27. runde

fredag 8. maj

BRØ

vs

FA2

Siden 2023 har Semere Haile været cheftræner i FA 2000. 

Den 35-årige cheftræner har i denne sæson leveret gode resultater i CampoBet 3. divisionsklubben, som aktuelt har kurs mod oprykning til 2. division. 

FA 2000-træneren fortæller i et interview med Bold, at lige nu er fokus rettet mod at køre oprykningen i hus, men på sigt drømmer han om at prøve sig af på et højere niveau. 

- Jeg har da også ambitioner, og jeg er sikker på, at der kan ligge nogle spændende ting forude, for jeg har kæmpe tro på egne evner og på fremtiden. Jeg tror også, at det bliver til et højere niveau.

- Jeg har store drømme, og jeg vil gerne bringe det langt både nationalt og internationalt. Jeg tager én ting ad gangen, og én ting er drømme og ambitioner, noget andet er at blive ved med at levere kontinuerligt gode resultater. Så er jeg sikker på, at der nok skal komme muligheder.

Du har ikke fået tilbud endnu?

- Nej, jeg tror ikke, at jeg vil afsløre så meget. Men jeg kan i hvert fald godt sige, at der har være interesse, og der har også været mere konkret interessere. 

- Men jeg er et sted i mit liv lige nu, hvor der er børn involveret, som gør, at jeg tager ting en ting ad gangen, og så må jeg se efter denne her sæson. Det ser rigtig fornuftigt ud, og jeg er glad for at være, hvor jeg er.

- Jeg har ikke travlt, men over tid både skal- og vil jeg op på et højere niveau.

Selv om Semere Haile ikke ønsker at afsløre for meget, så har der endnu ikke været noget konkret, han har skulle forholde sig til. 

- Der har ikke været et decideret tilbud, som jeg har skulle forholde mig til. Der har været interesse og lidt løs snak, men det har ikke været noget, hvor jeg har skulle forholde mig til et tilbud og vende den med min hustru, siger han. 

For nu handler det altså om at sikre oprykning til 2. division. 

Men han erkender alligevel, at interessen er en blåstempling af det arbejde, han har udført i Frederiksberg-klubben. 

- Bestemt, det er der ikke nogen tvivl om. 

- Det er også derfor, at hvis man kan blive ved med at levere kontinuerligt og udvise, at man er en dygtig leder også, så tror jeg, at det har interesse for klubber generelt, slutter han. 

FA 2000 indtager aktuelt andenpladsen i 3. division.

Næste opgave for Haile og co. er på fredag, hvor de gæster Brønshøj. 

Du kan se stillingen her

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 27. runde

fredag 8. maj

BRØ

vs

FA2

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce