En gammel kending er tilbage i FA 2000.
Klubben fra 2. division har hentet Hocine Derrar, der sidste sommer skiftede væk fra FA 2000 for at tage til BK Frem.
Sportschef Steffen Dam er glad for tilføjelsen:
- Det er en fremragende nyhed set fra min stol. Hocine var en af nøglespillerne sidst vi var oppe, og det er bedst understreget ved, at han blev skadet i hjemmekampen mod Kolding, og vi derfra ikke får et eneste point i de sidste fire kampe og derefter rykker ned.
- Hocine kommer med en smittende vindermentalitet, som smitter af på holdkammeraterne, og dertil kommer, at han er en fantastisk fyr, som vi er meget glade for at have tilbage, fortæller sportschefen til klubbens hjemmeside.
Hocine Derrar har spillet 61 kampe for FA 2000 i karrieren.



FA 2000
CampoBet 2. division

































