FC Basel har valgt at fyre Ludovic Magnin grundet manglende sportslige fremskridt.
Fyringen sker efter en periode med svingende resultater for den schweiziske mesterklub.
Klubbens sportsdirektør, Daniel Stucki, begrunder beslutningen om fyringen af Ludovic Magnin.
- I ugerne og månederne op til vinterpausen følte vi, at vores præstationer stagnerede, og at vi ikke længere viste det på banen, som var nødvendigt for at opnå vores ambitiøse mål.
- I de første tre kampe i det nye år, inklusiv hjemmekampen mod FC Sion, og den skuffende udebanepræstation i Salzburg, de levede ikke op til ledelsens forventninger. Håbet om, at vi kunne vende det blev knust, trods en god forberedelse.
- Som tingene ser ud nu, kan vi stadig nå at indfri nogle af vores mål. Derfor har vi valgt at tage dette skridt, hvilket bestemt ikke er nemt for os, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Netop fyrede Ludovic Magnin takker FC Basel for hans tid i klubben.
- Jeg vil gerne udtrykke min tak til FC Basel for, hvad der trods alt har været fantastiske seks måneder. Jeg har oplevet, hvad klubben betyder for byen og dens befolkning, og derfor er det selvfølgeligt svært at sige farvel.
- Jeg ønsker holdet, staben og hele klubben alt det bedste for resten af sæsonen og jeg vil takke alle, der har støttet mig i min tid hos FC Basel.
FC Basel udtrykker deres taknemmelighed til Ludovic Magnin for hans store passion og engagement for klubben.
Ludovic Magnin nåede at stå i spidsen for FC Basel i 33 kampe.
FC Basel ligger på en øjeblikkelig fjerdeplads, hvor klubben har hentet 36 point.



Basel
Super League





































