2026-08-28 10:15:32

Kun Danmark har fuld plade - Norge brager forbi

Udover de største lande i top-8 er Danmark alene om at have samtlige europæiske hold med i ligafasen, men Norge har overhalet takket være en kæmpe omgang bonuspoint.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

søndag 30. aug

SIF

vs

FCM

Fuld plade.

Både AGF, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København bookede billet til Conference League torsdag aften, hvilket naturligvis er fremragende med de danske koefficientbriller på.

Polen var i seneste sæson det første land til at have fire hold i Conference League, hvilket i den grad gav pote, da kun England, Italien, Spanien, Tyskland, Frankrig og Portugal høstede flere point end polakkerne.

Nu har samtlige lande omkring Danmark i koefficientregnskabet ’mistet’ minimum én repræsentant i kvalifikationen.

Men der er selvsagt ingen garanti for en stor høst.

Hvis Danmark skal score den store koefficient-jackpot i denne sæson, kræver det naturligvis, at der vindes en masse kampe, og at flest mulige danske klubber går videre.

Det bør der på papiret være gode muligheder for, og fredag klokken 13 bliver vi klogere, når der trækkes lod til ligafasen.

Norge brager forbi
De danske hold samlede i playoff-returkampene i alt 0,750 koefficientpoint takket være tre sejre.

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Kun Danmark har fuld plade - Norge brager forbi
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

AGF 1-3 Benfica
FCK 4-1 Inter Turku
St. Gallen 2-3 FCN
Rijeka 1-4 FCM

Trods de fine resultater og et stort forspring til Norge for en uge siden har nordmændene overhalet Danmark med en helt forrygende runde.

Norge sikrede sig i denne uge hele 3,200 koefficientpoint, som særligt skyldes, at både Bodø/Glimt og Viking kvalificerede sig til Champions League.

I modsætning til Conference League og Europa League er klubberne i Champions League garanteret 6,0 koefficientpoint 'bare' for at nå ligafasen.

Til landekoefficienten skal pointene divideres med antallet af europæiske billetter, som man fik fra start – i Norges tilfælde fem.

Både Bodø og Viking sikrer altså Norge 1,2 bonuspoint plus de 0,2, som hver sejr giver nordmændene.

Samtidig vandt Lillestrøm og Brann også og bookede billet til henholdsvis Europa League og Conference League.

Tromsø tabte 0-4 i returkampen mod Brighton og misser ligafasen som den eneste norske repræsentant.

Alt skal gå galt
Danmark har fra næste sæson igen fem europæiske billetter med to til Champions League-kvalifikationen.

Det er top-15, der gør forskellen, og allerede nu er det klart, at alt mere eller mindre skal gå galt, hvis ikke Danmark igen i denne sæson skal slutte inde i varmen.

De nærmeste forfølgere er langt bagud og har færre repræsentanter.

Danmark skal også gerne holde fast i 14.-pladsen i forhold til 15.-pladsen, da det som udgangspunkt sender mesterholdet direkte i Champions League-playoff i stedet for Q2.

Kigger Danmark opad, vil top-12 betyde, at nummer to fra Superligaen springer Q2 over i Champions League-kvalifikationen, og måske endnu mere markant træder pokalvinderen direkte ind i Europa League-playoff og vil dermed være garanteret minimum Conference League-ligaspil.

Slutter man på placeringerne mellem 13 og 15, starter pokalvinderen som udgangspunkt i EL Q3.

Danmark har dog langt op til Grækenland på en aktuel 12.-plads.

PlaceringNationPointPoint i denne sæsonHold tilbage 
10Polen45.1253.0002/5
11Tjekkiet44.7252.9004/5
12Grækenland43.8123.4004/5
13Norge38.6125.0004/5
14Danmark38.3064.0004/4
15Cypern34.1932.6252/4
16Schweiz30.2003.2502/4
17Østrig27.6504.2003/5
18Ungarn27.3122.8751/4
19Skotland26.2502.1002/5
20Sverige 25.7501.2501/4

Kilde: Kassiesa

Hvordan får man point?
Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe.

En sejr i hovedturneringer og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet.

I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde).

Der er bonuspoint at hente, alt efter hvor godt hold præsterer i ligaspil. I Champions League er man garanteret at få mindst seks.

Hvorfor er top-15 vigtigt?
Det store mål på koefficientlisten er at slutte i top-15. 

Gør man det, sikrer man nemlig, at der kommer fem hold ud i Europa, mens der også er to hold, der får muligheden for at blive en del af Champions League. 

Den stærke pointhøst de seneste år sikrede Danmark en plads i top-15 i sidste sæson. Helt nøjagtigt endte Danmark som nummer 13. 

Det betyder, at Danmark fra 2027/28-sæsonen igen har fem hold i Europa, hvoraf de to får chancen i Champions League.

Denne sæsons guldvinder træder direkte ind i Champions League-playoffrunden og skal 'blot' slå én modstander ud over et dobbeltopgør for at nå Champions League-ligafasen.

I tilfælde af et nederlag bliver det til en Europa League-billet.

Denne sæsons sølvvinder får også chancen i Champions League-kvalifikationen og træder ind i Q2, hvorved der skal tre samlede sejre til for at nå Champions League.

Pokalvinderen starter i Europa League Q3, mens nummer tre samt vinderen af Superligaens Europa-playoff begge træder ind i anden kvalifikationsrunde til Conference League.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

søndag 30. aug

SIF

vs

FCM

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce