Kasper Thiesson Kristensen har fået fremtiden på plads.
Målmanden stoppede i Superettan-klubben Trelleborgs FF, men har nu landet en aftale med Helsingør, der varer de næste to år.
Den 24-årige keeper slutter sig til et hold, der har det svært, men han håber at kunne gøre en forskel for dem.
- Jeg ved at resultaterne ikke har været som ønsket, men jeg syntes også at klubben har vist, at de ikke hører til, hvor de ligger lige nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det er sagt, så håber jeg at jeg kan komme ind op bidrage med med min kvalitet og hjælpe holdet, siger han til klubbens hjemmeside.
Kasper Thiesson Kristensen kommer til Helsingør, efter at klubben tidligere på dagen vinkede farvel til Frederik Ibsen.
Keeperen er bror til Thomas 'TK' Kristiensen, som i sommer skiftede fra AGF til Udinese.

FC Helsingør
































