FC Köln er ikke længere at finde i den bedste tyske række.
Efter sommerferien står den således på 2. Bundesliga, og det bliver med Timo Hübers i forsvaret.
Den 27-årige profil har nemlig valgt ikke at gøre brug af sin nedrykningsklausul, lyder det søndag i en pressemeddelelse fra klubben.
- I løbet af de sidste tre år er klubben og byen rykket tæt på mit hjerte. Med dette miljø bag mig vil jeg gerne gå forrest som en af de mere erfarne spillere i den kommende sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal have klubben tilbage, hvor den hører hjemme, lyder det fra den tyske forsvarsspiller.
Den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe har vogtet buret for FC Köln siden 2021, men han har ingen planer om at tage turen ned i den næstbedste række. Læs mere om det her.
Timo Hübers står noteret for 93 optrædener i Köln-trøjen.
Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.

FC Köln
Tyskland 2. Bundesliga


































