2023-12-14 18:48:56

Morten Bisgaard bliver U19-træner for FCK

FC København oplyser, at Morten Bisgaard bliver ny U19-træner for klubben efter afskeden med Alfred Johansson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København må rokere i trænerteamet.

Alfred Johansson, som var U19-træner, er blevet solgt til Rosenborg, og dermed har klubben skullet finde en ny.

Her er valget faldet på Morten Bisgaard, som tidligere havde en rolle som Development Coach. Martin Vingaard får i stedet for den stilling, mens Sune Kim Holmgren bliver cheftræner på U17-holdet.

I klubben er der tryghed, selv om det har været nødvendigt at ændre på rollerne.

- Vi har et meget stærkt setup og mange kompetente trænere i vores fold, så vi er meget trygge ved den her rokade. 

- Desuden vil vi rekruttere en ny Player Development Coach til vores U17 hold, så vi står endnu stærkere samlet set, siger Sune Smith-Nielsen, der er udviklingsdirektør, til klubbens hjemmeside.

49-årige Morten Bisgaard har også en fortid i FC København som spiller, hvilket også gør sig gældende for Martin Vingaard.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce