2024-01-15 12:12:00

Ekspert: Ejer skal droppe plads i Parken-bestyrelse

Parken får aldrig en dynamisk bestyrelse, hvis ikke en af de store ejere, Erik Skjærbæk, træder ud, mener Morten W. Langer, der er chefredaktør på Økonomisk Ugebrev.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RAN

2 - 2

FCK

 Det er svært, for ikke at sige umuligt at agere som formand for Parkens bestyrelse, så længe en af de største aktionærer Erik Skjærbæk sidder med omkring bestyrelsesbordet.

Det er opfattelsen hos Morten W. Langer, chefredaktør hos Økonomisk Ugebrev.

Han har i årevis fulgt udviklingen i Parken og er ikke overrasket over, at Parken igen skal have ny formand efter Allan Agerholm pludselig stoppede i sidste uge.

Det skete hen over natten og blot få måneder før generalforsamlingen. Et klart signal om, at der ikke har hersket enighed på de indre linjer i bestyrelsen.

- I en traditionel bestyrelse slår formanden en streg i sandet efter en debat og træffer en konklusion om, hvilken vej selskabet skal gå. Det er sværere i tilfældet Parken, hvor Erik Skjærbæk med stærke holdninger sidder med rundt om bordet.

- Det gør det meget svært at skabe den dynamik, som der normalt skal være i en bestyrelse. Derfor kan arbejdet i langt de fleste tilfælde blive op ad bakke, mener Morten W. Langer og slår fast:

- På sigt tror jeg det bedste for Parken vil være, hvis ingen af de tre store aktionærer sidder i bestyrelsen, understreger han.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ekspert: Ejer skal droppe plads i Parken-bestyrelse
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Investeringer eller udbytte

Han har tidligere givet klart udtryk for, at Parken har været på en strategisk slingrekurs, hvor man ikke har kunne se et pejlemærke for fremtidens udvikling.

Vil man sælge Parken, kontortårnene, fodboldholdet og Lalandia?

- Der har været mange strategiske meldinger om retningen. Nu er man i en situation, hvor man vader i penge, fordi man har sportslig succes.

- Det interessante bliver nu at se, om ejerne er villige til at investere mere i forretningen eller går efter et stort udbytte, når regnskabet kommer om få måneder, uddyber Morten W. Langer.

Parken har for regnskabsåret 2023 udsigt til et overskud i niveauet 430-445 mio. kr. for 2023. Sidste år blev der udbetalt 10 kr. i udbytte pr. aktie. 

Det førte til, at Erik Skjærbæk alene fik 29,5 mio. kr. i udbytte. Lars Seier scorede 22,5 mio. kr., mens Karl Peter Korsgaard Sørensen kunne stoppe 20,5 mio. kr. i lommen.

Erik Skjærbæk, der ejer 29,80 procent af aktierne i Parken, har siddet i bestyrelsen, siden han købte sig ind i selskabet.

Tilbage i 2021 trådte Karl Peter Korsgaard Sørensen ud af Parkens bestyrelse. Han sidder på 20.54 procent af aktierne.

Lars Seier Christensen, der har 22,55 procent, købte sig ind i 2019. Han har aldrig siddet i bestyrelsen.

Har ikke fundet kapacitet

Da Allan Agerholm pludselig stoppede, blev Henrik Møgelmose indsat som midlertidig formand. Siden blev Erik Skjærbæks ’bulldozer’, Michael Stenskrog, udpeget til næstformand for bestyrelsen.

Når man aktuelt igger på Parkens bestyrelses sammensætning, er der efter William Kvists afgang for ti måneder siden ingen med sportslig kompetence til at supplere Peter Christiansen i det sportslige arbejde.

Man har nu siden marts 2023 været på jagt efter en international fodbold kapacitet uden det har ført til et resultat.

Da William Kvist blev smidt ud, sagde daværende formand Allan Agerholm:

- Vi vil have fokus på at finde en med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen for at sikre, at vi også fremadrettet har de kompetencer i bestyrelsen, sagde han.

Ti måneder senere er der altså intet sket.  

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RAN

2 - 2

FCK

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce